Tal R er en af Danmarks mest anerkendte malere. Og så er han fan af Olivia Holm-Møller! Hør Tal R tegne et portræt af sin kunstnerkollega Olivia Holm-Møller. Hvad er det, hun kan? Hvorfor er hun stadig relevant, og hvordan har hun præget dansk maleri og de kunstnere, som kommer efter hende?
Tal R (f. 1967) arbejder med maleri, tegning, grafik og skulptur. Han er kendt for sit farverige og ofte figurative billedsprog, hvor han blander hverdagsmotiver, fantasi og kunsthistoriske referencer. Tal R udstiller både i Danmark og internationalt og regnes som en af de markante samtidskunstnere i Danmark.